Lions Møldrup Vølverne



ForsideOrganisationAktiviteterArrangementerDonationerKontakt os 
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave

 

Donationer i klubåret 2008-2009 

I dette klubår havde vi igen glæden at kunne sende et ungt menneske på ferie med et sejlskib - denne gang med Marylin Ann, som hører hjemme i Struer.

Det vil også fremover være en tilbagevendende begivenhed i klubben, at vi donerer en sådan ferie til et ungt menneske i vores område.

 

Men klubbens støtte er kommet mange andre tilgode. Sebastian fra Møldrup, som var i Manila og arbejde med gadebørn, fik en håndsrækning fra os, og det samme gjorde to flittige kvinder fra Skals - Ulla og Ingrid - som var i Indien at hjælpe med undervisning af børn, hvis tilværelse er lidt nomadeagtig.

 

Der blev også penge til - sammen med vores moderklub 'LC Møldrup' at uddele julekurve til værdigt trængende familier i den gamle Møldrup Kommune, og støttekredsen på plejehjemmet Toftegården i Møldrup fik også støtte fra os.

 

Internationalt støttede vi forskellige små projekter i verden - bl.a. gav vi penge til at få lavet toiletter og bad til hjemløse i Sydafrika, og vi ydede tilskud til en skole i Afrika, hvor enlige mødre kan få deres børn i skole.

Grønlandsfonden, Katastrofefonden og den internationale hjælpefond blev støttet med midler fra vore mange aktiviteter.

 

Sidst skal nævnes støtten til ungdomslejren i sommeren 2009, hvor mange unge fra alle dele af verden var på lejr i Vesthimmerland - nærmere bestemt Lundbæk Landbrugsskole. Et sådan arrangement koster mange penge, men det er med til at skabe kontakter på kryds og tværs af kontinenter, og dermed skabe en større forståelse folkeslagene imellem. De unge var - inden selve lejren - indlogeret en uge hos private i området. Således havde vi i vores klub 5 unge mennesker fra forskellige lande, og de fik lejlighed til at se nærmere på vores lille hjørne af verden.

Det er inspirerende for såvel de unge mennesker som for værtsfamilierne.

 

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark